Kranio-Sakral Terapi

 

V. Berit Andersen

 

RAB-godkendt og eksamineret fra

Alternaskolen i Vridsted

 

 

- en behandlingsform, der understøtter kroppens evne

til at regulere og hele sig selv.

 

 

 

 

Kranio-Sakral Terapi udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode og blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920. Det var W. Sutherland, der fik dokumenteret, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne også hos voksne.

 

I 1970-erne forskede den amerikanske osteopat og læge John Upledger videre på disse optegnelser og udviklede Kranio-Sakral Terapien som selvstændig behandlingsform. Den danner grundlaget for terapiformen, som vi kender den i dag. Kranio-Sakral Terapi udøves i dag blandt andet af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale i USA, Europa, Australien og New Zealand og kom til Danmark midt i 80-erne.

 

Metoden bliver blandt andet brugt mod hovedpine/migræne, forstoppelse, menstruationssmerter, piskesmæld, rygsmerter, skæren tænder, allergi og astma, og også mod stres og depressioner. Spædbørn med kolik og urolige børn, f.eks. med ADHD, kan også drage nytte af metoden.

 

Behandlingsformen bygger på, at terapeuten ved blide og nænsomme berøringer sætter en proces i gang, så kroppen hjælper sig selv.

En behandling varer cirka en time, hvor man ligger afslappet og påklædt, på en briks, får løsnet op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Man kan også få løsnet ben, som bla kan hjælpe på blodcirkulationen og afhjælpe uro. Desuden kan bindevævet omkring organerne løsnes og dermed bla hjælpe på forbrændingen og udskillelse af kroppens affaldstoffer.

 

Enkelte gange er to til tre kranio-sakral terapeutiske behandlinger nok, men når der er tale om længerevarende og kroniske problemstillinger, må der påregnes flere behandlinger.