Lidt om mig


 



Jeg hedder Berit Andersen, født 1964 og bosiddende på Limfjordsøen Fur.


Jeg er uddannet Kranio-Sakral terapeut i marts 2015. Min oprindelige uddannelse siden 1989 er pædagog.

I september 2018 tog jeg skridtet og har nu valgt at være selvstændig, og koncentrere mig om mit arbejde som behandler og mit Galleri.


Jeg har altid arbejdet med mennesker, dels indenfor handicapområdet og specialområdet og dels gennem de senere år som børnehave- og ressourcepædagog.


Jeg havde i længere tid haft en drøm om at skulle uddanne mig terapeutisk, og efter mange overvejelser og undersøgeler i hvilken retning jeg skulle gå, blev det Kranio-sakral terapien. Den meget nænsomme behandlingsform, hvor man med blide tryk og berøringer på muskler, nerver, bindevæv og knogler, løsner op for spændinger og ubalancer i kroppen, har en helt fantastisk virkning. Man arbejder her med kroppens egne ressourcer, med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse


Jeg arbejder ud fra en holistisk tankegang og tror på at alt hænger sammen og derfor at krop, sind, psyke og ånd har indvirkning på hinanden.


Jeg har gennem uddannelsesforløbet og nu efterfølgende, løbende haft klienter. Det har været fra få uger gammel babyer med spændinger og kolik, til en ældre dame over 90, med slid i skulder og rygsmerter. Jeg har haft migræne klienter, skulder problematikker, folk med bihuleproblemer, fiberspængning i ryg, diskuprolapser, lændeproblemer, for højt blodtryk, børn og unge med fordøjelsesbesvær og adfærdsmæssige problemer. Klienter med nakkesmerter, hovedpiner, bækkenløsning, stress og søvnbesvær, og en kvinde med ADD og mange spændinger i kroppen.

Heldigvis har behandlingerne vist sig gavnlig og lindrende.


Jeg har indrettet en klinik i privatboligen på Kirkevej, hvor jeg kan tilbyde behandlingsformen. Jeg har desuden en bærbar briks, hvor det er muligt, i enkelte tilfælde, at tage hjem til folk, der ikke har mulighed for selv at komme afsted.

Jeg har desuden klinik i Breum, hos salon Casmir.


Jeg er RAB Godkendt- Registeret Alternativ Behandler og medlem af foreningen af Kranio-sakral terapeuter. Jeg har gennemgået en to et halvt år lang uddannelse.


Uddannelsen omfatter terapi af voksne, babyer, børn og børn/unge med særlige behov.


Jeg er uddannet i:


  • KST 1 +2 +3
  • Børn 0 til 18 år
  • Anatomi og fysiologi
  • Sygdomslære
  • Justering og afbalancering af kroppen
  • Organmassage
  • Psykologi
  • Kinesisk medicin - TKM -
  • Biopati og orientalsk diagnose
  • Kost, vitaminer, mineraler
  • Klinikvejledning





Ud over at være terapeut har jeg mit eget lille galleri. Jeg laver raku keramik som bla indgår i Ikoner og kunst på drivtømmer. Desuden arbejder jeg bla som ressourcepædagog i en børneinstitution i Skive.